Vi kører om

Oplevelser fra bilsportens fortid

Søndag eftermiddag er det ikke kun race med de historiske biler og klassiske motorcykler, man vil kunne opleve ved Danish Masters Racing Festival. Her vil man også to gange kunne opleve opvisning med biler, man ikke normalt ser i fuld fart på en dansk racerbane.

Hele to førkrigsracere kan opleves i denne opvisning. Det er dels en Bugatti Type 51 fra 1933, dels en Alfa Romeo 308 fra 1938 – begge racer, som var blandt de absolutte de fremmeste i trediverne.

Efterkrigstiden er også repræsenteret i søndagens opvisninger. Her er tresserne repræsenteret af en Ferrari 250 SWB, mens firsernes og halvfemsernes Le Mans-løb er repræsenteret ved dels en Argo JM17, dels en Marcos LM600 fra GT-klassen.

Endelig vil der også være mulighed for at opleve den delvist danskbyggede Sekura Mini, som er tilbage på FDM Jyllandsringen – 35 år efter pressepræsentationen samme sted.

Samarbejdspartnere
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner