Verner Nielsen er ikke træmand

Slår man op i ordbogen for det danske sprog og leder efter ordet ’Træmænd’, vil man kunne læse, at det er et ord, som bruges om en kedelig mand.

Det ord passer imidlertid ikke på en af deltagerne i 65-klassen, Verner Nielsen, selv om han har valgt at gå trævejen.

”Jeg har fået en Marcos 1800 GT med en Volvo B18-motor. Det er en bil, der er lavet af træ, og det kunne jeg ikke rigtig stå for,” siger Verner Nielsen. ”Der er lavet 100 styk, og dette her er nummer syv, og designeren af bilen har på et tidspunkt været ejer af den.”

Den specielle Marcos 1800 GT er blot en af flere specielle biler, man kan opleve ved Danish Masters Racing Festival.

”Marcos-folkene var gode til at lave flyvemaskiner, og de lavede en Mosquito i træ, fordi man ikke havde adgang til aluminium. Så kastede de sig over bilerne og gjorde det samme. Jeg har lakeret rammen med skibslak, men jeg har overvejet at få fat i nogle borebiller, så den kan blive lidt lettere…” griner Verner Nielsen.

Samarbejdspartnere
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner
Samarbejdspartner